SKAT for begyndere!

Alle danskere betaler SKAT, men mange har faktisk ikke helt styr på, hvad alle de forskellige skattekort bruges til, og hvad de forskellige betegnelser betyder. Måske er det især svært at gennemskue, hvad der er hvad, hvis man er studerende eller helt ny på arbejdsmarkedet.

Alle lønmodtagere har et skattekort, som enten er et hovedkort, bikort eller frikort. Kortet er ikke et fysisk kort, man kan holde i hånden. Det en del af forskudsopgørelsen, der fortæller arbejdsgiveren hvor meget SKAT, der skal trækkes. Hvis det er svært at holde styr på hvilket kort, du skal bruge til hvad, er der god hjælp at hente i navnene: hovedkortet bruges til din hovedbeskæftigelse og bikortet til din bibeskæftigelse.

Derudover har alle et årligt personfradrag, som er det beløb, du må tjene årligt, uden at betale skat. Personfradraget ligger i 2016 på 33.000 kr. for folk under 18 år og 44.000 kr. for folk over 18 år. Hvis man ikke forventer at tjene over fradraget i løbet af året, bruger man typisk sit frikort i stedet for sit hovedkort. Det betyder, at al indkomst er skattefrit, indtil fradraget er brugt op. Modsat deler hovedkortet fradraget ud over de 12 måneder, så man er sikker på at kunne tjene det samme beløb skattefrit hver måned.

Infografikken er udarbejdet i samarbejde med Samlino.dk.

Guide - Få styr på Skat